Inspektørerne

Mærkesager for inspektørerne / Landsfogederne.

Den første inspektør.
Den ene af de to, der lavede undersøgelsen, som resulterede i instruksen fra 1782, var J.F Schwabe. Han var den første inspektør for Nordgrønland i perioden 1782 til 1786. Han var født i 1749 og døde i 1821.

De fleste inspektører satte mere eller mindre præg på deres omgivelser på den ene eller anden måde, hvor de enkelte personer havde deres ”mærkesager”. Mens J.F Schwabe var inspektør, lavede han en hjælpekasse, hvor man i gode hvalfangstperioder indbetalte til kassen. Når så der var brug for hjælp, blev midlerne fra hjælpekassen brugt til understøttelse.

Hvalfangst havde nogle bagsider som f.eks. smug handel og druk. Især var englænderne slemme til at drikke grønlænderne fulde for derefter at tage deres kvinder og produkter. Inspektør J.F Scwhabe manglede magtmidler til at standse disse tilstande. Han fik i sin inspektørtid ikke nogle midler, som kunne stoppe disse tilstande, men han arbejdede på det.

Inspektør Jens Wille
Den næste inspektør var Jens Wille fra 1786 til 1790. Som sin forgænger manglede han et magtmiddel til at kunne stoppe for besøg af og samhandel med hvalfangerne. Han forsøgte med kærlighed og Guds hjælp. Han satte et opslag op, hvor han opfordrede befolkningen til ikke at besøge englænderne. Han fik nogle til at tænke sig om, før de handlede eller besøgte englænderne.

Jens Wille blev afholdt for sit milde og muntre væsen.

Inspektør B.J Schultz.
Det, der ikke lykkedes for de to første inspektører, lykkedes for B.J Schultz. Da han fik tilladelse til at armere det stationerede kystskib ”Dorothea” med kanoner, viste det sig at det var det, der skulle til for at forbedre forholdene til de engelske hvalfangere.

B.J Schultz var inspektør fra 1790 til 1797. I 1795 gjorde han de første forberedelser til at oprette Nordgrønlands læseselskab, men det tog nogen tid, før det blev en realitet.

Inspektør C Bendeke.
C. Bendeke var inspektør fra 1797 til 1801. I denne periode indførte man kreditsedler, som var det første egentlige pengesystem. Grønlænderne var meget skeptiske, da man ikke anså et stykke papir for nogen værdi.
Den normale handelsform havde været en udbygget form for byttehandel. Når fangeren indhandlede, fortalte man ham, hvor meget han havde indhandlet. Derefter kunne han handle i butikken, indtil handelsforvalteren sagde, at han ikke kunne få mere.

Inspektør P.H Motzfeldt.
I 1805 oprettede inspektør P.H Motzfeldt det, som B.J Schultz påbegyndte - nemlig Nordgrønlands læseselskab, hvor den danske befolkning i området kunne låne bøger. Motzfeldt havde haft nogle sammenstød under håndhævelsen af de love og instrukser, han arbejdede under. For eksempel havde han et sammenstød med et engelsk hvalfangerskib, hvor han beslaglagde 160 tønder spæk og mange sælskind. Da sagen nåede den engelske regering, fik kaptajnen en bøde på 200 pund sterling.

Landsfoged Ph.Rosendahl.
Mens Philip Rosendahl var landsfoged fra 1925 til 1939, havde han lige som sine forgængere sin mærkesag - nemlig boligforholdene, idet han anså daværende boligforhold som sundhedsfarlige.

Derudover opfordrede han Jakob Danielsen til gennem sine akvareller at skildre traditionelle fangstmetoder. Jakob Danielsen beskrev i sine billedserier forskellige fangstmetoder, og det blev tilsammen til over 200 - 300 akvareller.
Disse akvareller befinder sig nu på Nationalmuseet i København, men der findes også reproduktioner af dem også her i Qeqertarsuup Katersugaasivia.
I forbindelse med Qeqertarsuaqs 225 års byjubilæum i 1998 har museet i Qeqertarsuaq fået skænket flere billeder af Jakob Danielsens originale malerier fra Rosendahl familiens samling.

Ph. Rosendahls søn Gunnar Rosendahl har i mange år arbejdet i grønlandstjenesten, og han har været en varm fortaler for, at hans barndomshjem - den tidligere landsfogedbolig- skulle indrettes som et lokalt museum.